Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling
  • Verdensparken

    I de sjove landskaber i Verdensparken i Oslo, fungerer kunst som et middel til opdagelse, leg og socialt samvær for både voksne og børn. I midten af parken findes legepladsen, hvor skulpturelle jernbetonstel designet af den danske kunstner Hans Henrik Øhlers inviterer besøgende til at klatre og udforske. Parken indeholder også et udvalg af pladser og aktiviteter til brug hele året rundt inklusive faciliteter til at grille, løbe parkour og køre på slæde.

    • Beliggenhed:
      • Oslo, Norge
    • Areal:
      • 5.500m2
    • År:
      • 2016
    • Bygherre:
      • Oslo Kommune
    • Status:
    • Ydelser:
    • Team:
      • Kunstner Hans Henrik Øhlers
    • Vis mere
  • I den nordøstlige udkant af Oslo er Fureset et boligkvarter, hvor mere end halvdelen af beboerne kommer fra lande udenfor Norge. Parkens navn hylder de 140 nationaliteter, der kalder dette kvarter deres hjem. Verdensparken udgør et mødested for børn og familier i nærsamfundet og en festligholdelse af kvarterets mangfoldighed.

    Legepladsen er opdelt i tre zoner med forskellige legestativer som bl.a. gynger, rutsjebaner, hængekøjer og amorfe klatreskulpturer. Med en blanding af frodige landskaber og taktile anlæg skaber legepladsen en stimulerende baggrund for samspil.

  • Parken ligger på tidligere landbrugsjord og bruger genanvendte og lokale materialer til at skabe et engagerende landskab. Mere end 2.000 m3 lokalt ler blev anvendt til at danne terrænet af bakker og dale i legeområdet. Området er beskytte mod oversvømmelse med det 320 m2 store regnbed, der dræner overfladevand og blomstrer i et hav af grønne stauder og græsser. Der blev ligeledes anvendt genbrugsfliser og -blokke til stormflodssikring.