Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling
  • Salling Rooftop, Aarhus

    At finde plads til et 2.000 m2 udendørs mødested i midten af byen er ikke nogen let opgave. For at opnå dette trak projektet på en af byens mest underanvendte ressourcer — den “femte facade”— for at skabe et nyt byrum oven over byens tage. Fra Salling Rooftop udspilles Aarhus’ geografiske historie for besøgende med udsigt over rådhuset, universitetet, katedralen og Aarhus bugt.

    • Beliggenhed:
      • Aarhus, Danmark
    • Areal:
      • 2.000 m2
    • År:
      • 2017
    • Status:
    • Bygherre:
      • Salling Group A/S
    • Ydelser:
    • Vis mere
  • Salling Rooftop ligger på toppen af et af Aarhus’ mest populære indkøbssteder, Salling Stormagasin, i byens travleste gågade. Tagterassen tager Strøgets livlige stemning med op på taget, hvor besøgende kan nyde en storslået panoramaudsigt over byen, en udendørs restaurant og rigtig mange siddepladser til at nyde sceneriet. Inden for de første tre måneder efter åbningen tiltrak ROOFTOP over 500.000 besøgende og er blevet et elsket mødested for både turister og lokale. ROOFTOP leverer ikke blot en rigere oplevelse for kunderne, men også en ny type byrum oven over byens gader.

    Lige som de fleste hustage i byerne blev taget oven på Salling Stormagasin ikke oprindeligt bygget til rekreative formål. Det, der oprindeligt var en beslutning om blot at udvide den lille café på taget, blev til en total konstruktionsændring af rummet, komplet med terrasse med siddepladser, lommehave, sceneområde og en gangbro af glas, der ser ned på gadebilledet nedenfor.

  • Den nye udvidelse Roofgarden, tilføjer 1.400 kvadratmeter til den allerede eksisterende tagterrasse og giver en stille oase til fordybelse og samhørighed omgivet af grøn vegetation i det fri.

    At bringe naturen tættere på mennesker skaber ikke kun rum, hvor folk kan samles, men giver også bedre luftkvalitet og reducerer støjgenklangen i bybillederne. Med den faldende biodiversitet i urbaniserede områder er bynaturen ved at blive en vigtig brik i puslespillet i at skabe et bæredygtigt økosystem.

    Den store brug af vegetation i Salling Roofgarden skaber levested for lokale planter og dyreliv, hvilket bidrager til den grønne omstilling, som Aarhus gennemgår.

  • Salling Rooftop Aalborg 

    Et år efter den vellykkede åbning af Salling Rooftop Aarhus blev et lignende projekt bygget til deres butik i Aalborg. De 1400 kvadratmeter er fordelt på 3 forskellige etager med udsigtsrampe, siddepladser, amfiteater, café og ikke mindst panoramaudsigt over hele Aalborg by og fjord.

    Salling Aalborg ligger meget centralt i byen og byder dagligt et betragteligt antal kunder velkommen. Som et ekstra tilbud til kunderne, byens borgere og turister mv. har det været Sallings ønsker at skabe et nyt byrum i Aalborg, et mødested og en oase, hvor man kan sidde og reflektere og nyde byen.