- Henning
- Larsen
Åbenhed og transparens er kendetegnende for både arkitekturens udtryk og det aktivitetsbaserede arbejdsmiljø, som udfolder sig på tværs af nye og gamle bygninger i Uppsala Rådhus. En offentlig passage gennem rådhuset leder til det centrale, glasoverdækkede gårdrum, som med borgerservice, café, restaurant, butikker og udstillingsrum bliver byens nye mødested. Midt i det hele står en skulpturel bygning, som danner ramme om byrådssalen og husets øvrige mødeaktiviteter. Gangbroer forbinder tilbygningen med den eksisterende organisation og levendegør den oprindelige, arkitektoniske intention om en lukket karréstruktur med et bankende hjerte.
"Vores vision er et indbydende, moderne rådhus, som fremmer dialogen med borgerne, og som er en funktionel arbejdsplads og et mødested for beboere, embedsmænd og politikere. Samtidig vil vi bevare rådhusets oprindelige arkitektoniske værdi. Jeg synes, at vinderforslaget er lykkes med at løse denne svære ligning på en meget elegant måde." - Marlene Burwick, borgmester i Uppsala Kommune