Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling
  • I sit udtryk og funktion fremstår byretten i Malmö som en erklæring om balance. Dens arkitektur blander det gamle og det nye Malmö - basisbygningen i to etager rager op til hustagene på Malmös historiske huse, mens der ovenover er fem forskudte tårne, der stræber mod himlen med kontorer i glas, der tegner Malmö i det 21. århundrede. En central korridor fører på langs gennem retsbygningens basisbygning, som en rygrad der sammenkæder de 42 retssale i bygningen.

    Grundplanen skaber en balance mellem den offentlige og den private sfære: Den centrale korridor etablerer et indendørs fællesareal, der ikke kun betoner rettens forpligtelse over for samfundet, men også giver plads til privat rådslagning, når diskretion er på sin plads. Denne udformning er baseret på de personlige følelser ved juridiske konsultationer, idet vi bestræber os på at lette processen gennem design med fokus på mennesket. De skrånende tage på retsbygningens fem tårne giver Malmös skyline en markant ny fremtoning. Med deres forankring i organisk form fremstår kurverne som en åben metafor: Måske visualiseringen af Fru Justitias vægtskåle eller den naturlige ligevægt i bølgerne på det nærliggende hav.