• Opéra Bastille

      Vores tilbygning til Paris’ største operahus fuldender en arkitektonisk arv, der rækker tre årtier tilbage. En udvidet publikumsfoyer, udvidet infrastruktur bag scenen og et nyt modulopbygget rum med 800 siddepladser tilfører bygningen fra 1989 nyt liv og bringer den samtidig i tættere dialog med det omgivende bymiljø.

      • Beliggenhed:
        • Paris, Frankrig
      • Bygherre:
        • L'Opéra Bastille
      • Areal
        • 12,000 m²
      • Status:
      • Ydelser:
      • Show more
    • I 1983 leverede den uruguayanske arkitekt Carlos Ott det vindende projekt til Opéra Bastille i Paris. Operaen, der var tiltænkt en rolle som et nyt kulturelt vartegn i den franske hovedstad, åbnede i 1989 i en udgave, der kun udgjorde en delvis realisering af Otts oprindelige projekt. Nu vil vores vision for en udvidelse og renovering af operaen tilføre det parisiske vartegn nyt liv ved at kombinere vores skandinaviske arkitektoniske værdier med bygningens oprindelige arkitektur. Det redesignede projekt etablerer en ‘indendørs gade’ i to niveauer i foyeren og sikrer borgerne et mere inkluderende fællesareal. Bag kulisserne skal en omfattende renovering af værksteds- og øvefaciliteter forbedre arbejdsvilkårene og øge produktiviteten hos sceneteknikere og teaterskræddere på Opéra Bastille. Langs med parken Viaduc des Arts udforsker Opéra Bastille overgangen mellem det naturlige og det bymæssige miljø. I tråd med Carlos Otts oprindelige vision vil udvidelsen give en glidende arkitektonisk overgang til parken, så de grønne haver i Viaduc des Arts kan vokse sammen med det byggede miljø. Operaen forventes færdig i 2022.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling