Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling
  • Farum Midpunkt

    De ikoniske, kubiske tagterasseboliger i Farum Midtpunkt har markeret sig som inspiration for generationer af arkitekter. Nu efter næsten 50 år er landskabet blevet omdannet til at afspejle de behov en ny generation af beboere har, og det har skabt et indbydende udendørs miljø for lokalsamfundet og det videre Farum-område.

    • Vis mere
  • Farum Midtpunkt på Sjælland er bygget i 1970’erne som et eksperiment i alment boligbyggeri, der kombinerer private hjem til enkeltfamilier med en rigdom af fælles udendørs- og rekreative områder. Selvom det oprindeligt blev designet som et lukket nærsamfund i Farum by med rekreative områder beregnet udelukkende til brug af de lokale beboere, så åbner den nye landskabsstrategi for Farum Midtpunkt op for de omgivende områder.
    • Landskabets udformning afspejler et tæt engagement med beboerne, der ønskede at skabe en stærkere forbindelse mellem Farum Midtpunkt og de omgivende lokalsammenfund. Som resultat giver de nye, rekreative områder plads til både organiseret og uformelt samspil af alle arter - lige fra skateboarding og løb på rulleskøjter til fodbold og vægklatring. Designet etablerer en ny indgangsport, et velkomstområde og en aktivitetspark i en åbning ud mod de omkringboende. Stærkere forbindelser mellem bygningerne blev skabt med nye forhøjede stier, der hæver sig over den vilde plantevækst og et belysningskoncept, der gør det nemmere at finde vej og giver en følelse af tryghed om aftenen. Projektet søger at skabe et mere bymæssigt vejnet i Farum Midtpunkt, der udgør et mål for lokale naturelskere, skolebørn og fodgængere.