• To collection
    • Harpa Koncertsal og konferencecenter

      Med koncerthuset Harpa har vi skabt et levende ikon for Island. Året rundt danner den poetiske facade ramme om alt fra musikskolekoncerter og fælles madpakkespisning til internationale festforestillinger og banketter.

      • Beliggenhed
        • Reykjavik, Island
      • Bygherre
        • Harpa
      • Areal
        • 28.000 m²
      • Status
      • Ydelser
      • Team
        • Lokal arkitekt: Batteriid Arkitekter
        • Landskab: Landslag efh og Lisbeth Westergaard
        • Facadedesign og -udvikling: Olafur Eliasson og Studio Olafur Eliasson i samarbejde med Henning Larsen Architects
        • Ingeniører: Artec, Mannvit Engineers, Hnit, Efla, ArtEngineering, og Rambøll
        • Akustik: Artec
        • Entreprenør: IAV
        • Leder af projektering: IAV
        • Andre konsulenter: ASK Architects, Almenna , Verkis, Verkhönnun, Jasper Parrott og Vladimir Ashkenazy
      • Show more
    • Harpa betyder harpe, men er også det islandske navn for den første forårsmåned og dermed et tegn på lysere tider. I dag er Harpa også et begreb, der dækker over vulkanøens mest velbesøgte attraktion. Mellem en klippefast kerne og en krystallinsk skal udspiller hverdagslivet sig i den favnende foyer, hvor legende børn og yogahold har taget rummet til sig sammen med koncertgæster og internationale konferencedeltagere. Facaden, som er skabt i samarbejde med den dansk-islandske kunstner, Olafur Eliasson, er inspireret af den omkringliggende natur. Den krystallinske skal lader det nordiske dagslys’ rige farvespil danse i foyeren. I Harpa har vi forenet kunst og kultur i både form og indhold, og skabt Islands størst ikon og publikumsmagnet.

    • Facaden

      Harpas facader er opbygget af varianter af den såkaldte ’quasi-brick’, der er inspireret af Islands karakteristiske basaltsøjler.

      Designet er baseret på et geometrisk princip udviklet i Olafur Eliassons studie og realiseret i både to og tre dimensioner.

      Hovedidéen bag facaden er at gentænke bygningen som en statisk enhed og i stedet lade den respondere dynamisk på omgivelsernes omskiftende farver. Om dagen skaber de geometriske figurer en krystallinsk struktur, der indfanger og reflekterer lyset og igangsætter en dialog mellem bygningen, byen og naturen. Om aftenen oplyses facaderne af LED-lys, som er indbygget i hver enkelt quasi-brick. Farve- og lysintensiteten kan justeres, så hele farvespektret bringes i spil og danner mønstre, bogstaver eller symboler.

      Wiel Arets, Formand for juryen for Mies van der Rohe Award, 2013:

      "Harpa has captured the myth of a nation – Iceland – that has consciously acted in favour of a hybrid-cultural building during the middle of the ongoing Great Recession.”

    • Harpa som koncerthus

      Harpa tilbyder et mangfoldigt musikprogram, der appellerer til mange forskellige menneskers musiksmag.

      Det stiller høje krav til de fire sales akustiske egenskaber og fleksibilitet. Huset største sal, Eldborg, er opkaldt efter et berømt vulkankrater i Island.

      Eldborg betyder Ildbjerget, og salen, der kan rumme 1800 tilskuere, er det rødglødende kraftcenter i Harpas indre kerne. Salen er opført i beton beklædt med rødlakeret birkéfiner. Justerbare klangkamre rundt om salen tilfører op til 30 procent mere volumen og giver dermed en unik mulighed for at regulere efterklangstiden. Med sin karakteristiske skotøjsæskeform står Eldborgs intense udtryk i klar kontrast til den mere prosaiske stemning i foyeren.

    • Harpa som konferencecenter

      Islands placering midt i mellem Europa og Nordamerika gør vulkanøen til et attraktivt mødested for internationale virksomheder og organisationer.

      Harpa er således også et erhvervscentrum, og huset danner årligt ramme om konferencer, kongresser og banketter af varierende størrelse.

      Huset rummer en multifunktionel konferencesal i stuen samt flere mindre mødelokaler og forplejning i forskellige prisklasser. Konferencesalen kan opdeles i to mindre sale eller bruges i kombination med øvesalen og banketområdet i foyeren ved særligt store begivenheder. Det flade gulvareal, flytbare tribuner og loftets fleksible installationsgitter giver mulighed for en bred vifte af arrangementer. I pauserne kan mødedeltagerne nyde udsigten og dagslyset fra foyeren.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling