• Biophilic Design

      Vi bringer naturen ind i det byggede miljø.

    • Biophilic design handler om at integrere naturlige elementer i arkitekturen og i indendørs miljøer for at håndtere regnvand, sænke temperaturer og øge velbefindende og mental sundhed hos mennesker. Vores landskabsdesignere tilfører bæredygtige og rekreative dimensioner til bygninger gennem grønne facader, taghaver, grønne atriummer og terrasser.

      • Islands Brygge

        Det lokale torv på Islands Brygge bliver et sted at samles, være aktiv, lege og til at slappe af i solen eller i skygge – hele året rundt

        Her er havnefrontsidentiteten og de naturrige områder samlet som en enhed: det vilde planteliv fra Amager Fælled kan opleves på den urbane plads gennem et væld af forskellige træer og planter, alle udvalgt på baggrund af deres evne til at håndtere det lokale mikroklima; fra stærke vinde, salt og varme måneder. Tættest på havnefronten plantes planter kendt fra marsken, da disse trives med lejlighedsvise oversvømmelser. Planterne bliver placeret strategisk, så de har en positiv indvirkning på mikroklimaet og skabe opholdsrum i en menneskelig skala. Betonfundament er opdelt i forskellige niveauer, der adskiller fodgængere fra cyklister, og som opfordrer til udendørs aktiviteter. Bygningerne er designet med store, frodige terrasser, der kan overleve det hårde miljø ved havnefronten.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling